Tag Archive for 'RSS'

Forsøg #2

RSS-Feed, Atom, Syndication, XML, Subscribe

Kært barn har mange navne

Beklager den lange ventetid … og ja FB guldkornene må I også vente med. Mit hoved er nemlig fyldt med alt muligt andet lige for tiden. Ikke fordi jeg syntes FB er blevet kedeligt, tværtimod. Men jeg har vist også selv brug for lidt “ro på”. Så one step at a time. Lige pt. har min blog vist brug for en kærlig hånd og ikke mindst nogle dejlige lækre spændende indlæg – hvilket jeg så forsøger med denne. Jeg tror ikke jeg har så stor en læser fanskare endnu, men måske jeg kan afhjælpe det vha. RSS. Ja endnu et nyt “ord” fra den virtuelle verden. Egentlig er RSS ikke så spændende, men nogle gange gør man klogt i lige at undersøge kedelige ting lidt nærmere, så man ved hvad de drejer sig om. Jeg var ihvertfald helt blank indtil nu. Så her er lidt hurtige guldkorn så I kan tale med næste gang webspecialisterne snakker kodesprog :) og så I ikke behøver støvsuge nettet for viden, når jeg nu allerede har gjort det. Så kort og godt:

1. RSS (Really Simple Syndication)  rigtig simpel syndikering eller let opdateringsstrøm

2. RSS er også et lille program som kan holde øje med alle dine yndligshjemmesider for dig uden at du behøver besøge dem.

Der findes en milliard programmer .. måske lidt overdrevet, men Googles skulle være ok og dem kender man jo. Fordelen ved Googles reader er også at det ikke er et program der skal downloades til din maskine, men blot et websted du skal besøge ligesom en webmail.

Gå ind på www.google.com/reader/ Tilmeld dig dér ved enten at oprette en Googlekonto eller ved at bruge den du evt. allerede har. Når du er oprettet, skal du klikke på Tilføj et abonnement og kopiere de ønskede http://…adresser du ønsker at abonnere på ind i feltet. Og vupti så er du igang – men hold da fast, så åbnedes der jo endnu en dør til en helt ny verden der kan udforskes. Det må jeg undersøge nærmere ved anden lejlighed.

En anden mulighed er at vælge Abonner i Mail. Dvs. at hver gang der kommer et nyt indlæg modtager du en mail og du behøver derfor ikke gå ind i din RSS-reader – altså endnu nemmere at holde sig ajour. Abonner i Mail, finder man på websitet eller bloggens RSS feed/site. Og hvor finder man så det – Ro på læs videre… det står i pkt. 4.

3. RSS-feed / link / bogmærke (ja kært barn har mange navne) er derfor en fordel at installere på sin blog eller sit website, så læseren nemt kan se hvornår du har skrevet nye indlæg.

4. Hvordan ved man om bloggen eller webstedet har et RSS-feed?

Kig efter RSS feed symbolet og klik på det. Hvis du ikke kan finde sådan et symbol, så led efter tekster som RSS, Feed, Atom, Syndication, XML, Subscribe. Alle disse betegnelser handler om det samme – nemlig RSS feed. Klik dig igennem og find sidens feed.

Konklusion: Jeg har nu installeret RSS på min blog. Og har oprettet en RSS-læser, så jeg selv kan holde øje med de blogs og websites som jeg favoriserer samtidig med at jeg faktisk også har abonneret på dem i min mail. Så må jeg jo se hvad der fungerer bedst. Og listen over emner (FB, RSS reader, blogs, twitter, CS5 pakken som jeg lige er blevet opgraderet til – juhuuu …) som jeg vil undersøge nærmere bare vokser og vokser. Så der er vist nok materiale at skrive om i kommende indlæg og måske jeg ender som Simon Mørch